Alle vores hold kører i 6-8 uger, og i vores holdkalender er datoerne på forløbet noteret. Er der ledige pladser på de enkelte hold, så åbner tilmeldingen til disse pladser 3 dage før holdstart. Det er dog muligt at tilmelde sig de enkelte træningsgange på gravidholdet op til 6 mdr. før holdstart. 

 

Super Klar til Fødsel

Vi samarbejder med jordemødre for at tilbyde det bedste til dig, som er gravid. I forløbet vil der være forskellige oplæg omkring amning, fødslen og rebozo. Hvis du ikke får brugt hele dit forløb grundet din termin, så får du et gavekort, som du kan benytte til vores efterfødsels- eller BabyTummel hold. 

 

Super Stærk Mor&Baby 1

Et træningstilbud for Mor&Baby, hvor vi hjælper dig med at komme i form efter fødslen. Her har vi fokus på at træne din bækkenbund funktionelt sammen med din vejrtrækning. Vi starter blidt op og øger intensiteten uge for uge. Du kan træne med 1-2 x om ugen med en baby på 6 uger til 6 måneder. 

 

Super Stærk Mor & Baby – Fortsætterhold

Et intensivt hold 1x om ugen med en baby på mellem 4-10 måneder. Træningen fokuserer på at gøre dig endnu stærkere. Intensiteten øges, så der benyttes stepbænke i forskellige højder og tungere vægte end på vores hold 1. 

 

Super Stærk Mor & Baby – Kombihold

Holdet er for dig der ønsker at komme i form på en hensigtsmæssig måde efter fødslen, og for dig der ønsker at lære mere om BabyTummel, og hvordan du med øvelser kan hjælpe din babys motoriske udvikling godt på vej. 

 

MotorikMagi 2-5 mdr., 5-10 mdr., kryb- og kravl.

Motorik er vigtig for dit barns balance, koordination og muskelstyrke. Det understøtter en sund kropsholdning, fremmer læring og koncentration samt styrker både sanser og selvtillid. God motorik danner grundlaget for leg, bevægelse og trivsel gennem hele livet.

Ved at anvende korrekte løfte- og bæreteknikker samt støtte dit barns naturlige udvikling, kan du styrke grundmotorikken og bidrage til at opbygge et solidt fundament for livet.

På vores MotorikMagi hold fokuserer vi på dit barn og I vil blive vejledt i præcise øvelser og tips, der kan styrke dit barns udvikling. Alt foregår på en sjov og legende måde  i en hyggelig og tryg atmosfære.