HVORFOR BRUGE AKUPUNKTUR?

Der er mange der har prøvet at få akupunktur hvis de har muskulære spændinger eller hovedpine.

Man kan dog også bruge akupunktur mere holistisk, så man hjælper kroppen til at komme i den rette balance, så den hurtigere kan reparere sig selv. Jeg vil her prøve at beskrive et patientforløb og beskrive hvordan vi på klinikken behandler patienter med specifikke symptomer, på en måde de fleste ikke ville have tænkt på.

Patientcasen er som følgende:

En af mine tidligere patienter som jeg tidligere har behandlet grundet knæproblemer, henvender sig til mig da hun har fået udslæt med noget der ligner nældefeber. Patienten har været til lægen og hun har fået at vide at det ikke er alvorligt men kan tage en måneds tid at komme over. Hun kan tage antihistaminer, men ellers er det bare tiden der vil hjælpe.

Min patient er ikke vild med antihistaminer, da det gør hende sløv, så hun vil gerne prøve kinesisk akupunktur. Patienten har store områder på kroppen hvor huden er irriteret og rød, især der hvor hun har tøj på.

Set ud fra en kinesisk akupunktur teori, er der en masse varme i kroppen og så længe den varme er der vil rødmen og kløen være der. Patienten kommer ned at ligge og får taget puls og tungediagnose, dette gør jeg for at understøtte anamnesen og især på tungen kan man se om der er meget varme i kroppen. Varmen kan komme mange steder fra, det kan være maven der ikke fungerer optimalt, det kan være noget man har spist som man er allergisk overfor, det kan være sygdom i kroppen.

Ved første behandling bruger jeg mange punkter for at regulere varmen og punkter der dæmper kløen, patienten får at vide ting som ikke er optimalt at spise og drikke i denne periode, da det kan forværre tilstanden.

Ved anden behandling, to dage efter er pt stort set uden symptomer og har kun irriteret hudområder i armhuler og på halsen. Patienten har ikke taget noget medicin og har spist efter aftale.

Tredje behandling er alle symptomer væk og ved en telefonisk konsultation en uge efter har der ikke været tilbagefald.

Så grundlæggende har jeg afhjulpet kroppen og pt med at komme af med en masse varme så kroppen havde fået optimale forhold til at regenerere sig selv.

På klinikken har vi stor erfaring i Traditionel Kinesisk Medicinsk akupunktur og triggerpunkt akupunktur, men især Kinesisk akupunktur som kan afhjælpe alt fra allergier, hovedpiner, kvalme og mange sportsrelaterede skader.

Hvis du selv kunne tænke dig at læse mere om akupunktur behandling, eller booke en tid.

Skriv gerne en mail, med et konkret spørgsmål om akupunktur til mail@superfys.com

Skriv et svar

Du skal være logget ind for at kommentere.

Superfys
+45 26806096
dittefys@gmail.com
Åbningstider