Den vigtige efterfødselstræning

Læs her om min personlige baggrund for at starte efterfødselstrænings hold op. Jeg er mor til to dejlige drenge. Og skal jeg være ærlig at sige at rectus diastase (delte mavemuskler), ikke sagde mig noget som helst, før jeg selv stod med problemet efter 2. graviditet og oplevede at maven fik i Toblerone form. Hvor går man hen og får hjælp? Ikke i fitness centret hvor efterfødselstræning hovedsagelig bestod af step op og ned med håndvægte i hånden. Her mindes jeg ikke at nogen nævnte bækkenbundsmusklerne, så jeg tænkte det der kan jeg gøre bedre og mere effektivt! Der findes sikkert en masse træningsterapeuter derude der har godt styr på efterfødselstræning, bare ikke nogen jeg stødte på. Derfor tænkte jeg at jeg selv måtte sætte mig grundigt ind i stoffet og få genoptrænet mig selv. Fik i 2. graviditet engageret Mie (min nabo) til 3 gange ugentlig træning, så jeg havde én motivation til at komme afsted og hun fik personlig træning, win-win for os begge. Samtidig kunne jeg også opbygge et fundament for effektiv træning for mine kommende efterfødselstræning hold. Vores træningsmål var igen at kunne løbe 5 km, så vi startede træningen med løbetræning som omdrejningspunkt, så vi på 3 måneder nåede vores mål, selvfølgelig med en kombination af gang/løb kombineret med styrke til en start, da vores babyer var 7-8 uger gamle.

Hos Superfys træner vi effektivt – det der er vigtigst for din genoptræning.

For et års tid siden fik jeg startet mit første træningshold op, og sidenhen er flere hold kommet til. I august 2020, fik jeg Sisse med på vognen. Sisse er også mor til 2 og læst fysioterapi, og har en forkærlighed for holdtræning med høj puls, så sammen bruger vi hinandens forcer til at få alle de vigtigste elementer ind i træningen. Vi har holdende sammen, for så kan alle være med, uanset niveau og fødselstidspunkt. Vi er vandt til at justere træningsniveau, og sikrer på den måde at alle får pulsen op uden at nogen bliver belastet på en forkert måde. Jeg har en forkærlighed for idrætsskader, så har du det med i bagagen, hjælper jeg dig med at få træningen tilpasset, så du kan træne dig stærk igen. Så kom med på vores lille hyggelige hold, hvis du har problemer med delte mavemuskler, eller bare vil gerne trænes op efter graviditet. Vi hjælper dig hvis du har fået kejsersnit, og hos os er vi effektive og træner både kondition og styrke af mave/core muskler, skuldermuskler, og gør et stort nummer udaf at hjælpe ballemuskerne iform igen, og gøre din morkrop spændstig så du føler dig attraktiv og dine bækkenbundsmuskler klar til et aktivt sexliv igen;-) Hvis du vil læse mere om vores hold og træningstider.

Skriv et svar

Du skal være logget ind for at kommentere.

Superfys
+45 26806096
dittefys@gmail.com
Åbningstider